Om

Koefoed Fotografi drives af Jesper Koefoed – fotograf siden 1984.


Jeg har studie i Dyssegård lidt nord for København, men er mobil med mit udstyr og fotograferer både hos kunder og på location. Det sparer tid for dig og dine medarbejdere.

Jeg har ikke levet af fotografering hele mit liv – i mange år har jeg været redaktør, leder og sælger – jobs der har givet med masser af viden om virksomheder og deres måde at leve og agere på. Det er en stor fordel, når jeg skal lave gode billeder af dig og dine kolleger. Jeg kender erhvervslivets rytme og begår mig godt sammen med enhver medarbejder – et vigtigt punkt, når jeg på kort tid skal skyde de mest imødekommende portrætter.

Privatliv og arbejdsliv hænger sammen – også omkring billeder. Mange erhvervsopgaver opstår, fordi jeg har taget private billeder af nogen. Og omvendt. Det handler selvfølgelig først og fremmest om evnen til at løse opgaven – og til den rette pris. Men leveringssikkerhed og ikke mindst tillid til, hvem det er man slipper løs i sin virksomhed eller i sit hjem spiller også en stor rolle.